Koncert med Den Kongelige Livgardes Musikkorps

20. juni 2009 | Af Brogaard | Emne: Koncert.

Igen i år giver Livgardens Musikkorps koncert i Klostergården på Aastrup Kloster ved Tølløse torsdag den 25. juni kl. 19:00. Koncerten varer en times tid. Kom i god tid, der kan parkeres på plænerne foran klostret udenfor voldgraven. Der er gratis adgang for alle. Flere kommer i god tid og indtager den medbragte mad ved borde og stole, som de selv har med. I hvert fald anbefales det selv at medbringe klapstole, hvis man vil sidde ned under koncerten.

Efter koncerten indtager vi fra Nordsjællands Garderforening aftenkaffen sammen på Gerlev kro. Af hensyn til pladsbestilling, bedes de der ønsker at deltage i kaffebordet tilmelde sig til formanden tlf.4753 2753.

På gensyn til en rigtig garderaften.
Med garderhilsen
Bestyrelsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *