top of page

Foredrag: Livgardens Reservestyrke



Kære garderkammerater.

Vi har modtaget indbydelse til at deltage i et fordragsaften om Livgardens reservestyrke, som også er omtalt i Garderblad nr. 3, marts 2026. Arrangementet afholdes af Nordre Birks Garderforening i samarbejde med Garderforeningen i København. Mødet finder sted tirsdag, den 14. april kl. 19.00 i Riddersalen på Frederiksberg Slot.


Aftenen indeholder et todelt program. Indledningsvist vil OL-R Rune Bech, som har fået til opgave at revitalisere Livgardens Reservestyrke, fortælle om denne opgave og de resultater, som er opnået hidtil. Dernæst vil OL-R Peder Jon Andersen, som er medlem af NBG, fremvise og fortælle om den nyetablerede udstilling i lokaler på slottet for Reserven.

Som sædvanligt vil der være spisning i slottets cafeteria efterfølgende.


Pris kr. 200,00 pr. deltager. LEDSAGERE ER VELKOMNE.

Tilmelding foretages på Garderforeningen i Københavns hjemmeside: www.garderforeningen.dk.


Bestyrelsen finder dette arrangement spændende, hvor Reserven på mange måder er højaktuel i opbygningen af Danmarks Forsvar. Ikke kun i relation til den fysiske og tekniske opbygning af Forsvarets kapaciteter samt udøvelsen af det soldatermæssige håndværk, men i den nuværende geopolitiske situation ligeså vigtig i opbygningen af et dansk samfund præget af mere robusthed og en bredt funderet forsvarsvilje.


Med garderhilsen

Søren Terp Formand NSG

 
 
 

Kommentarer


NGF Logo 700x200.png
bottom of page