Sammenlægning af foreninger
- Niklas Larsson
- 1. mar. 2024
- 1 min læsning
Opdateret: 27. mar.
HOLDNINGER – ANSVAR – SAMMENHOLD

Nordsjællands garderforening med fane på Frederiksborg slot, fanebærer Poul Neumeyer og fanevagt Hugo Poulsen. Foto: Nordsjællands Garderforening
Nordsjællands tre garderforeninger lægges sammen
De tre nordsjællandske Garderforeninger, Nordsjællands Garderforening, stiftet 3. december 1909, Frederiksborg Amts Garderforening, stiftet 12. december 1910 og Helsingør og Omegns Garder-Forening, stiftet 31. januar 1918, har besluttet sig for at lægge sig sammen i én forening under navnet Nordsjællands Garderforening.
Navnet er valgt, fordi det dækker hele det geografiske område for de tre foreninger, og fordi Nordsjællands Garderforening i realiteten er moderforeningen.
Nordsjællands Garderforening har siden stiftelsen holdt til i Frederikssund.
" Kammeratskabet i Frederiksborg Amts Garderforening er stærkt og gennem vores forskellige arrangementer og tilbud styrker vi fællesskabet." Kim Dahl Olsen - Formand Frederiksborg Amts Garderforening
I 1909 var de trafikale muligheder i Nordsjælland ikke særlig gode. I 1910 blev en del af Nordsjællands Garderforenings medlemmer fra Hillerød-området enige om, at de i stedet for at tage den lange vej til Frederikssund, kunne samles i Hillerød i en ny Garderforening under navnet Frederiksborg Amts Garderforening.
Det samme gentog sig i 1918, hvor en del medlemmer fra Frederiksborg Amts Garderforening følte, at vejen til møderne var for lang og derfor oprettede en lokal garderforening i Helsingør.
I dag, hvor mange er selvkørende, føles afstanden ikke så stor, og derfor er man blevet enige om at slutte sig sammen i én stor garderforening.
Den sammenlagte forening får fælles mødelokaler på Høvelte kasserne og kan dermed have flere aktiviteter.
Nye medlemmer kan skrive til NSG: nsg@mail.dk eller ringe til Bo Toft 27264901.
コメント